- Project Runeberg -  Vidnesbyrd fra Det norske Missionsselskabs Missionsgjerning /
127

(1887) [MARC] Author: Simon Emanuel Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—. 127 —-

Tab, eller de1« vederfares dem en Ulykke, saa kan de sture lidt en
Times Tid, men bagefter danse de lige friskt. De gaa som oftest
dansende og syngende, raskt og kjækt, hilser venligt, naar man
møder dem, og kan saa overfladisk være ganske godsligez men saa
de sig paa samme Tid Leilighe·d til at ædc en op paa en nogen-
lunde skikkelig Maade, faa gjorde de det gjerne. At tale til disse
muntre, —— og jeg vil ikke tale om retfærdige Folk, thi Synd
har de naturligvis ikke, — om Synd og Naade, synes for men-
neskelige Øine ganske som at skvætte Vand paa Gaasen Der er
naturligvis under al Lighed stor Forskjel paa de enkelte blandt
dem, som blandt andre Folk; mange er ganske honette Mennesker,
som maaske ogsaa vilde blive kristne, var der blot ikke —— lidt
iveien. Ak, hvor ganske anderledes Hedenskabet er, end man hjemme
tænker sig: saa erkeondt, saa gjennem egenkjær1igt, en Hævngjerrighed,
saa at Haarene kan reise sig paa ens Hoved. At tilgive den aller-
nbetydeligste Fornærmelse, er dem umuligt; de græde af Vrede og
Hævn, indtil de faa tilfredsstillet sin djævelske Lyst; og naar de
dette har faaet, saa le de, ——— o hvilke Taarer, hvilken Latter!
begge lige forfærdelige; jeg har aldrig været Vidne til noget saa
hjerteskjærende. Ser man dette, saa undrer man sig mere over-
at et Menneske kan blive udreven af disse djævelske Baand, end
over at saa faa er omvendte. Hvor tiltrænges ikke den virksomste
Deltagelse fra .Hjem1net, de mest indtrængendeForbønner til Herreri
baade for dem og for os!

Kjellaiid skriver:

1ste Juledag var her efter forudgaaen Budsendelse en tem-
melig stor Forsamling tilstede, men aldrig har Støien været større,
og jeg havde temmelig stor Vanskeligljed ved at faa kaldt dem
saavidt til Orden, at dog de, som vilde høre, kunde faa det.
Jeg maatte flere Gange afbryde og skjænde paa dem, og sagde
dem ogsaa efter endt Tjeneste, at de heller kunde blive hjemme, naar
de ikke vilde forholde sig rolige, at alle nskikkelige herefter skulde
ndvises o. s. v., og det har ogsaa senere været mere stille. Jeg
frygtede for, at min Ufuldkommenhed i Sproget fornemmelig var
Skyld i, at deres Opmærksomhed ikke saa let kunde fængsles og
saa er det ganske vist ogsaa for en Del, men et Par af mine
Gutter, som var meget fortrydelige over Folkets upassende Opførsel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vidnenomis/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free