Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—182——
Jfaks Side, om han maaske ved at gjøre saa kunde slippe ud af
Garnet, han havde»indviklet sig i! Jeg troede ikke saa slet om
de indfodte kristne, at de skulde fordriste sig til at gjøre, hvad
Jsak her gjorde. Det var min Erfaring, at naar saadant vars
Tilfældet med nogen, saa holdt han sig borte fra Nadveren, hvis
han ikke havde Mod til at komme med Bekjendelsen, søgte f. Ex.
at være fraværende paa den Tid. Men nu blev ogsaa denne
gode Tanke om dem bortveiret. Og nu Jsaks Bekjendelse? Deri
var ligefrem nok og tillige alvorlig at lytte til, men ogsaa sørgelig.
Han udtalte det som sin Mening, at hverken han eller de aller-
fleste med ham vilde kunne overvinde en saadan Synd, naar det
skulde komme an paa dem selv, deres Vaagen og Flyen, deres
Udriven as Øiet o. s. v.; thi naar Synden vaagnede med Magt
hos dem, saa blev den strax deres Herre; skulde de blive bevarede
fra at falde i Synden, saa maatte Gud virke saaledes i dem, at
de ikke kom i Fristelsetis Hede, det vil sige, Gud maatte fritage
dem fra at fristes. Han kunde heller ikke skjønne, og det samme
var Tilfælde med mange andre, hvorfor ikke Gud kunde tillade
sine troende at have flere Koner nu som før, som hans hellige i
gamle Dage? At det just ikke var, som det burde være, kunde
man let skjønne, men naar Gud bar over med den gamle Pagts
troende, fordi de endnu ikke var komne saalangt, at de kunde lade
sig nøie med en Kone, hvorfor skulde han da ikke bære over med
dem, som heller ikke var komne saa langt? Han var bange for,
at der var faa, som i Længdeii vilde lade sig noie med bar«e en
Korte, og henviste til flere af de ældre Stationer« i Natal. Paa
mit Spørgsmaal, om han altsaa af Grundsætning gjorde, som
han havde gjort, svarede han bestemt, at det ikke var saa, —
han vidste vel, og hans Hjerte sagde ham tydelig nok, at haii
gjorde, hvad der var ondt i Guds Oine, men det var Fristelsen,
som han ikke havde Magt til at modstaa. Jeg har endnu,
sagde han, Haab om tilsidst at blive frelst, jeg synes, meus jeg
taler med dig, at føle mine Ben styrkes, sotn jeg paa længe ikke
har kjendt dem. Jeg talte med ham en hel Eftermiddag, og af
den Maade, han Udtalte sig paa tilsidst, syntes jeg rigtignok at
burde haabe, at Fristelsen for denne Gang vilde være overvundet
»Jsak blev kaldt ned til Utugela, hvor hans cheg holdt paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
