Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—— 202 ———
herude kan blive, hvad den er for Menigheden i Hjemmet, hvilket
da vil ske, naar vore smaa Menigheder mere og mere lære at
’forstaa Betydningen af Julebudskabets Indhold.
Maaske det vil interessere at høre lidt nærmere om, hvorledes
vi seirede Julen herlkde. De 2 Biforsamlinger, Jvohipotsy og
Jmahazoarivo, som høre til Stationen, kom ogsaa hid Juledag.
Og fra Egnen her-omkring kom en hel Del Folk, saa Forsamlings-
huset neppe kunde rumme Halvparten af de forsamlede, hvilket var
det største Antal Mennesker, som nogensinde har hørt Guds Ord
paa engang paa denne Station. Og da det var deiligt Veir,
kunde man tage Plads udenfor Forsamlingshnsets Vinduer, saa
at de, der ikke rummedes inde, ogsaa kunde faa høre det Guds
Ord, som forkyndtes· Og at kunne faa sorkynde Frelsens Eva11-
gelium for saamange as de i Dødens Skygge siddende Hedninger
kan vi ikke andet end betragte som en stor Naade af Herren, der
aabner os Indgang blandt Folket til baade at prædike og under-
vise· Og det er vor Bøn, at de ikke maatte høre forgjæves, men
lade det hørte virke hos dem Omvendelse og Tro paa Frelseren
Men Guds Ords Sæd voxe1« jo, som vi ved, meget langsomt idet
syndige Menneskehjerte og ikke mindst langsomt i Hedningens Hjerte.
Thi staa vi et Øieblik stille og kaste et Blik tilbage paa vort
eget Liv, da maa vi visseligibekjende at Herren ofte kaldte,
før vi svarede, ofte og paa mange Maader søgte os, før vi
lod os finde. Hvad Under da, om Hedningen, for hvem al
Tale om Guds Rige er fremmed og ukjendt, og ikke mindst Talen
om Guds uforskyldte og frie Kjærlighed til Syndere om ham, som
blev Menneske, som uden selv at have den ringeste Fordel deraf
gik ind under de syndige Menneskers Vilkaar for ved sin Lidelse
og Død og ved sit hellige Liv under Guds Lori at tilveiebringe
Frelse og Salighed for sine Fiender, er sen til at høre? Thi kunde
Herrens Apostel allerede dengang sige, at Prædikenen om ham var
Josderne en Forargelse og Grækerne en Daarlighed, siia kan ogsaa
vi den Dag idag erfare Sandheden af dette Oi«d. Det er en
Forargelse11s· og Daarlighedens Prædiken for mange, mange her-
ude, ja ofte i en særegen Forstand just herude. For Madagasserne
er en Kjærlighed og Opofrelse uden for sig selv og sine egne
fremmed og ukjendt. Og hvor vakkert de end ofte kan tale om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
