Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 203 —
Kjærlighed, er det dog kun i sin dybeste Grund Egenkjcerlighed,
de huse i sine Hjerter. At elske og opofre sig uden selv at have
en eller anden Fordel deraf, ja det vilde være topmaalt Daar-
lighed. Og udaf dette sit Livssyn danne de sig ogsaa sine Be-
greber om sine Guder, hvem— de altid maa yde Tjenester for, hvad
de modtage af dem. Jeg vilde vel neppe kunne beskyldes for
Overdrivelse, naar jeg siger, at jeg endnu ikke har truffet en Ma-
dagasser, der har gjort noget for intet, af fri Kjærlighed og uden
Udsigt til for Øieblikket eller for Fremtiden selv at kunne vente
noget Vederlag derfor, og da maa det heller ikke forundre os, at
Prædikenen om Guds uforskyldte Kjærlighed til Syndere, om
Guds Søns frie Selvhengivelse i Synderes Sted er de madagas-
siske Hedninger- en Daarlighed og de madagassiske kristne en saare
svar og vanskelig Lexe at lære. Flere Ting vil kunne bevise
dette. Naar f. Ex. her nu og da udspredes de Rygte1·, at Garn-
paeeren saa· ivrig søger at faa deres Børn paa Skole, for at haii
i et beleiligt Øieblik vil stagte og spise dem, gjøre dem til sine
Slaver eller bringe dem over til Europm saa er det netop den
samme Tanke, som-ligger til Grund herfor: den, at ingen (ji
Lighed med dem selv) kan gjøre noget for intet. Og denne Ma-
dagassernes Tænkemaade er efter min Erfaring en lige væsentlig
Hindring for Hedningens Omvendelse som for den omvendtes
Væxt i et sundt og sandt Troesliv, der er virksomt i Kjærlighed
til Gud og Næsten. Derfor burde det ikke forundre os, naar det
mangengang gaar saa smaat, som det ofte gjør, baade med Me-
nighedens ydre og indre Væxt; thi dette Folk har foruden det
naturlige Menneske, der ikke fatter de Tiiig, som høre Guds Aand
til, ogsaa deres som Folk medfødte og nedarvede Livssin og
Tankegang at kjæmpe med, hvilke ikke altid er saa let at aflægge
og ombytte med kristelige og evangeliske Livsanskuelser, som det er
for dem at efterabe Europceerne ichededragt og andre yd1«e Ting.
—« Meti nu tilbage til Julefesten Efter endt Gudstjeneste havde
vi foranstaltet en liden Bespisning ude i det frie (bestaaende af
en Oxe, der var slagtet Dagen i Forveien, og en Del Frugt:
Ferskeiier og Vindruer) for Skoledisciplene, hvori ogsaa disses For-
ældre og Slegtninge deltog. Efter endt Maaltid førte vi atter
Skolebørnene i Processioii under flerstemmig Sang ledsaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
