Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—- 222 —-
Sageri nøiere og sendte til den Ende Brev til Premierministeren
med Forespørgsel, om det forholdt sig saa, som hine Mænd havde
sagt, at de var Syndere iDronningens Øine, naar de sluttede sig
til os. Rygtet om denne Dristighed, hine vore Fiender havde
tilladt sig overfor en Mængde Mennesker fra alle Kanten løb som
en Pil over hele Nordbetsileo, og med ligesaa spændt Opmærk-
somhed ventede man Svar paa vore Venners Skrivelse og Under-
søgelse af Sagen. Svaret kom snart tilbage med særskilt For–
maningsskrivelse til dem, om at ydmyge sig og at tage sig vel ivare
for Eftertiden; thi, »skulde Premierministeren uden videre have-
bragt deres Færd for Dronningens Øreti, vilde Livsstraf været
den nundgaaelige Følgel«
Da de nu fik høre denne Tidende, kan man let slutte, hvor-
ledes de blev tilmode paa samme Tid, som det blev til den største-
Beroligelse for dem, der havde sluttet sig til os. Saaledes tjente
hin Krisis kun til vor og vor Gjernings Fordel, derimod til vore-
Modstanderes største Beskjcemmelse og Ydmygelse.
Fra Sirabe skriver Stueland under et midlertidigt Ophold der:
Strax, jeg idagmorges var staaet op, bragte man mig den
Besked, at Rainimaharavo havde givet alle Stormænd, som er
samlede her i denne Tid, Ordre til at komme og holde Søndag
hos ham i Leiren· Abraham og Ramanankassina sendte mig og-
saa Bud og lod sige, at det var paalagt dem at komme til Leiren
idag, hvorfor jeg maatte undskylde, at de ikke kunde komme i
Kirken. Jeg skjønte da, at Folket idag vilde gaa til Leiren, og
det var ikke underligt; det er ikke hver Dag, at man iBetsileo ser
saadanne Størrelser som Rainimaharavo; Folket er nysgjerrigt.
Men hvad skulde vi gjøre i dette Tilfælde-? Her vilde ingen blive
at prædike for paa Stationen. Skulde vi sidde hjemme ledige og
ikke følge med vore Menighedslemmer og Tilhørere, saa vilde
Folket tro, at enten havde Statssekretaereri forbudt os at komme,
eller at vi var bange for at indsinde os der. Og naar Naivi-
maharavo havde taget sig den Myndighed at befale vore Menig-
hedsmedleinmer« at komme til sig for at holde Gudstjeneste, saa
troede ogsaa vi at have Ret til at følge dem. Efter Samraad
med Nilsen og Pedersen skrev jeg til begge Hærførerne, at, da jeg
havde hørt, at Folket fra vore Forsamlinger heromkring skulde gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
