- Project Runeberg -  Vidnesbyrd fra Det norske Missionsselskabs Missionsgjerning /
223

(1887) [MARC] Author: Simon Emanuel Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—223——

til Leireu for »at bede« idag, saa havde ogsaa jeg isinde at komme.
Herpaa svarede Ravoninahitriniarioo fkriftlig i følgende Ord :—
Jeg har modtaget dit Brev, og dersom du tror, at det ikke vil
skade Forsamlingen hos dig, naar du gaar bort og kommer og
prædiker Evangeliet her og beder i Fællesskab med os, saa kom;
thi jeg er glad. Lev vel, maatte du velsignes af Gud! Raini-
maharavo svarede gjennem en Adjutant, at det var for meget
Besvcer for mig at komme derhen. Vi forstod naturligvis Menin-
gen af et saadant Svar. Men jeg svarede herpaa, at, da vore
Disciple og Tilhørere gik, faa kunde ikke vi som Lærere sidde
ledige hjemme Jeg nævnte ikke, om nogen af os vilde prædike i-
Leiren eller ikke; det kom for os mest an paa at være tilstede i
Forsamlingen. Da Tiden dertil var kommen, drog vi alle 3 afsted-
Komne nær Leiren, sendte Statssekretæren atter Bud, at han havde-
hørt mine Ord, og han var glad, fordi vi kom. Da vi var komne«
til Forsamlingsstedet, anvistes os Plads i Nærhede11 af Talerstolen.
Hs. Excellence lod os strax gjennem en Tjener spørge, om nogen
af os vilde prædike først eller sidst, der var ogsaa en fremmed,
som skulde prædike» Det blev da til det, at jeg prædikede først
over Dagens Evangelium (2den Søndag efter Trefoldighed). Siden
talte en af Hærførerens Følge Men det var den jammerligste
Prædike11, jeg har hørt af nogen indfodtz det var et Røre, for det
meste kun Smiger for Rainimaharavo. Rasakamanaua begyndte
og sluttede med Bon. Han var naturligvis med Flid fremtrukken,.
for at Folket skulde se, at han havde de stores Bifald. Om Efter-
middagen reiste vi til Sønnens Leir, og blev først anviste Plads
i Teltet hos Ramaka, 14 Grader-3 Osficer, eu meget tækkelig og
forekommende Mand- Siden blev vi indbudne til Hærføreren selv-
der beviste os al Venlighed og trakterede os med Limonade· Da
Tiden til Gudstjenesten var kommen, læste Pedersen et Afsnit af
Bibelen, og Nilsen prædikede. En indfødt, efter Sigende en Hof-
prædika11t, læste ogsaa noget og holdt Bøn

Da vi drog fra Ravoninahitriniarioos Leir hjemover, gik vi
atter ind hos Rainimaharavo for ak sige Farvel Han viste sig
da overmaade hoflig og sagde, at han havde ventet saa meget paa,
at vi skulde kommet tilbage der iEftermiddagsgudstjenesten ogsaa-.
Haii havde ogsaa Limonade paa rede Haand til os.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vidnenomis/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free