Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 234 ——
i Menigheden, af hvilke de fleste er voxne, men unge Men-
nesker. Det er vistnok opmuntrende for Missionaeren at kunne
indlemme iMenighedem hans vigtigste Arbeide skal jo vær·e at
indbyde og samle til Guds Menighed. Men paa den anden Side
er det slet ikke altid med let Hjerte, vi gaa til Udsorelsen as nye
Daabshandlinger. Vi føle, at Byrden og Bekymringerne forøges
sor hver Gang, Menigheden saa1« en liden Tilvæxt. Mange Skuf-
felser, kanske netop af dem, vi dobte med mest Haab, er skikkede til
at svække vor Frimodighed i Arbeidet. Dog, vi læ1«e under saa-
danne Forhold mere og mere at forstaa, at »den, som planter, og
den, som vander,« er intet, men at »Gud er den, som giver Væxt-t.
Han alene formaar at skabe en sand kristen endog der, hvor det
for os ser mørkt ud. Og i Tillid til hans Ords og Aands Magt
«vil vi arbeide, om vi end ofte maa gjore det under Skuffelser,
Kampe og Taarer. Vil end mange paa Aabenbarelsens Dag blive
regnede til Avnerne, haabe vi dog, at ogsaa en Del skal være
iblandt Hveden og indsamles i Guds Lade. — Det var et særdeles
smukt Navn han fik, den sidste, De dobte; han skal sandsynligvis
vcere iblandt de evige Sangere — sagde en Gut, som fulgte mig
en Søndag til en Biforsamling, hvor jeg dobte flere Personer.
Den, til hvis Navn Gntten sigtede, Zdobtes Stesanusl Navnets
Betydning er vistnok smuk; men Gutteii, der var Hedning og
ingen Jde havde om, at det betyder Krone, syntes i sin naive
Forestilliiig at sætte en Forbindelse mellem Navnet og Mandens
evige Skjæbne. Jeg havde ingen Grund til at betvivle; at Gntten
virkelig mente og vilde udtale, at den dobte skulde opnaa en evig
Salighed. Han havde vel en eller anden Gang faaet ind en svag
Forestilling om de kristnes Haab om et evigt, saligt Liv Nu,
hans Ord var i og for sig ikke saa mærkelige; men det gjorde et
eget Indtryk paa mig at hore dem sra et saadant Ho·ld og at
hore dem just da. Jeg var paa Hjemveien fra hiii Biforsamling,
havde om Formiddagen redet 3 a 4 Timers Vei i varmt Veir og
havt en temmelig lang Forretning; jeg følte mig paa Tilbageveieti
baade træt og nedstemt i Sind. Tanken paa de nydobte beskjæf-
tigede mig ogsaa, medens jeg red henad Veien; men det var mere
Frygt end Haab, der opfyldte mig. Det var derfor saa underligt
for mig af den hedenske Gut netop da at blive mindet om Krone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
