Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Guldsmykte diser
duget bordet;
vænere ingen
jeg saa i verden.
Helst hos hende
den fensal-fagre
sad jeg ikvæld
og skjemtord skiftet.
Det sidste sa han sagtere, og Gunnar, som
alt var noget drukken, agtet ikke derpaa; men
Veterlide merket det vel, og han begyndte straks
at tale med Gunnar om hans færder. Snart
efter gik Vigdis med kvinderne til sit bur.
Siden, da mændene var gaat til ro, sa Veter
lide til Ljot, som laa sammen med ham i en
lukket seng:
Ikke skjønner jeg din adfærd, frænde, det
ser ikke vel ud, at Gunnar tar gjestfrit imod os,
og saa lager du viser til hans datter den første
kvæld."
Ljot svarte ikke, og Veterlide sa da:
«Aldrig før har jeg merket, du var nogen
kvindekjær mand — men jeg saa ikke, du havde
dine øine fra Vigdis i aften. Vi har ikke været
saa længe paa sjøen, at du skulde bli hodegal af
at se en kvinde."
Ljot svarte endda ikke, men vendte sig fra
ham og lod, som han sov.
111.
Dagen efter, som de havde faat dugur, red
Gunnar og Veterlide til stranden; men Ljot la
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
