Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
sønnerne paa Grimelundar, var dog bedre; den
hed Aarvak, og bedre dyr, sa Ljot, trodde han
ikke havde været seet der i bygden.
„ Fager nok at se paa," mente da en gammel
mand, der sad nær ved Ljot; n men Kaares hingst
drev den da af legen baade ifjor og iaar. Men
lidet godt ved du," sa han til Ljot, som roser
her paa gaarden noget, som er kommet fra Arne
sønnerne."
Hvi saa?" spurgte Ljot gamlingen.
Her har været stort uvenskab mellem Vadin
og Grimelundar, siden Eyolv Arnesøn fridde til
Vigdis og blev afvist," svarte denne.
Om den sag har jeg aldrig hørt ymte,"
mælte da Ljot, og den gamle sa:
„ Gunnar vilde nok endda ta Eyolv til maag,
men de siger saa, at Vigdis vilde ikke. Undres
derpaa kan ingen, ti mangen styg sag er spurgt
om Arnesønnerne, og saa mener folk, at der har
været venskab mellem hende og Kaare, fra de
var barn. Men Arnesønnerne har tit truet Gun
nar siden; dog vogter de sig tænkelig; gammel
er Gunnar nu, men endda ikke tandløs."
Ljot svarte ikke mere, men sad tankefuld og
vogtet paa Vigdis og Kaare. Om en stund gik
han bort til Kaare og sa:
Nu har her været talt saa meget ikvæld;
tykkes ikke ogsaa dig, det kunde være gammen,
om vi prøvet vore hingster sammen, saa hver
mand fik kjende, hvilken monne være den
første?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
