Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
„ Gjerne det," svarte Kaare og lo; men det
trænges neppe, siden den sag er vitterlig for alle
her i bygden."
Vigdis tog nu tilorde :
Du skal ikke fordærve den dyre hest, du
har kjøbt; den kan jo være god nok, om en
anden er bedre."
Da svarte Ljot i stor vrede:
,Jeg er ikke saa ræd for at vove min eien
dom, som du tror — og lad nu Kaare vise os,
hvad hans hest duer i et skeid. Lad os drive
hestene sammen imorgen, og ikke skal Aarvak
føres til Island af mig, hvis han ikke vinder."
Eyolv tar den neppe tilbage," sa Vigdis
og 10.
„ Derom skal jeg ikke spørge ham," mælte
Ljot. Da skal jeg dræbe hesten."
Og nu strøg han en guldring af sin arm og
slængte den ind i ilden, som brandt paa gulvet,
mens han ropte :
Du skal ikke spotte mig, Vigdis, at jeg er
for ræd for mit gods."
Men Vigdis bøiet sig frem og tog ind i ilden,
rakte ringen til Ljot og sa:
Det er ikke bedre at fare som en uvittig
daare."
Da tog Ljot ringen og slængte den bort i træl
lenes flok ved døren; han bød den ha ringen,
som tog den. Der blev stor larm mellem træl
lene; en slog i gulvet hin, som først fik tag i
ringen, og det saa ligest ud til, at gjestebudet
2 — Viga-Ljot og Vigdis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
