Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVII.
Æsa berettet nu:
Min far hed Harald Guldskjegg syd paa
Sjælland, og tidt har jeg sagt dig af min barndom,
hvor livet led lystig og fagert for mig og mine
søstre. De var fuldvoksne, Ingrid og Astrid, men
jeg var tretten aar; da gik vi en kvæld til sundet
med vore terner og badet. Der kom skibe sei
lende forbi; det var vikinger fra Ølånd. De gik
iland og tog os ombord; der var ingen af os,
som vandt at rømme. Tre brødre eiet skibene
og de tog os søstrene til sig; de saa straks, hvem
af møerne, der var høvdingsbarn. Arngrim hed
den ældste; hos ham laa jeg den første natten,
og siden havde han mig i to aar. Brødrene
skiltes snart; de andre drog hjem, men Arngrim
flakket ude baade sommer og vinter; han var
baade modig og sterk og en vakker mand, men
haard mod mig, fordi jeg aldrig vilde vise ham
kjærlighed. Søstrene mine saa jeg aldrig siden
og har aldrig hørt, hvad der blev af dem, ti
Arngrim vilde ikke svare mig, naar jeg spurgte
om det.
Han for vidt omkring og vandt mange seire.
Mig havde han i et rum under dækket; fordi
han frygtet, jeg skulde rømme, tog han klærne
fra mig, men gav mig fuldt op af dyre skind og
tepper og smykker. Der var en ung dansk svend
ombord, som hed Asbjørn; jeg lokket ham til at
flygte med mig og alt guidet, men Arngrim fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
