Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
vide det; han dræbte Asbjørn, og siden blev han
værre mod mig.
Engang laa vi under Suderøerne; da lagde
norske vikinger sit skib til, og da faldt Arngrim.
Gunnar, din far, var deres høvding. Da han
leiet mig ud af rummet, gik jeg did, hvor Arngrim
laa død paa dækket; jeg la mig ned paa knæ og
tvættet mit håar i blodet, som randt af ham, men
jeg mindedes, at Arngrim pleiet at knytte mit
håar om halsen sin om natten. Aldrig likte jeg
bedre at lauge mig.
Da spurgte Gunnar mig om mit navn og min
æt, ti mælte han, jeg skjønner, du er lige høi
byrdig, som du er vakker. Siden talte vi ved
den dag og den kvæld. Gunnar lovet at føre
mig hjem til Danmark; han gav mig de bedste
og sømmeligste klær og viste mig saa stor ven
lighed, at jeg fattet kjærlighed til ham; da sa han,
han ønsket, han var skilt fra sin kone, saa vilde
han fæste mig hos min frænder. Men jeg vilde
heller være hos ham end komme hjem; jeg var
hos ham paa hans skib, til jeg blev med barn;
da elsket han mig endda mere, ti Alvsol var
barnløs.
Han førte mig hid til Vadin ; men da bød jar
len ud hærbud, og Gunnar maatte reise fra mig.
Han bød Alvsol vogte mig vel og barnet, som det
var hendes eget. Derefter skiltes vi, og jeg sad
igjen med usigelig sorg og længsel. Alvsol og
hendes, fostermor var hos mig, da jeg fødte en
gut; de tog straks barnet og lod det bære ud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
