Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
sig ned som før. Skofte sa, da gutten ikke vilde
tie stille.
Han skriger, fordi han er søvnig — ellers er
han god bestandig."
Læg ham ned da," svarte Vigdis, „ellers
vækker han hele gaarden her."
Æsa tog ham paa armen og vilde bære ham
bort til sengen, da sa Vigdis:
,Jeg vil ikke ha ham der — du faar finde et
andet sted til ham. Og du, Skofte, faar gaa op
i stuen og lægge dig. Jeg skal lønne dig bedre
for dette, end den gutten er værd."
Æsa la barnet i bænken og sig selv hos ham.
Vigdis blev siddende oppe hele natten.
XIX.
Æsa Haraldsdatter gik til Gunnar om mor
genen, mens han laa i sengen; hun bød hus
folkene gaa ud og satte sig paa hans seng; de
talte længe alene sammen. Derefter stod han op,
klædte sig og gik til Vigdis i hendes bur.
Vigdis stod op, straks faren kom md, meget
bleg og i stor angst. Men Gunnar sa ikke stort,
og Æsa holdt sig nær til ham hele tiden. Han
gik bort og saa paa gutten, sa da:
Det syns paa ham, hvem som er far hans."
Vigdis svarte intet, da mælte Gunnar:
Tidt syntes jeg det var tungt, jeg havde bare
det ene barnet og ingen sønner. Men jeg syntes,
jeg viste dig kjærlighed bestandig og aldrig haard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
