Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
hed — jeg tænkte, jeg skulde se dig glad og
hædret, før jeg døde. Men det var bedre, jeg
var barnløs, end at du nu skal kaldes frille og
jeg skal se løsunger vokse op efter dig her paa
gaarden i min alderdom."
Vigdis svarte:
Sandt er det, far, at det var bedre, du ingen
datter havde."
Gunnar sa ikke mere, men gik.
XX.
Nu led tiden, og der var stilt paa Vadin; faa
folk holdt de paa gaarden og lidet saa de i byg
den til Gunnar og hans husfolk. Gunnar tog sig
denne sag meget tungt til hjerte, saa han ældedes
hurtig, blev bøiet og skrøbelig.
Gutten gik der; Æsa stelte med ham og var
glad i ham; men Vigdis viste ham ingen kjærlig
hed og noget navn havde hun ikke givet ham.
Hun var bestandig sorgfuld og kom ingensteder
udenfor Vadins tun.
En dag var Vigdis og Æsa i ildhuset og bagte,
og gutten løb udogind; han var to aar dengang.
Æsa laget to smaa brød og viste ham, hun skulde
stege dem til ham. Da blev han saa glad, at han
ikke kunde styre sig, men for omkring kvinderne
og spurgte efter brødene sine, og saa kom han
til at vælte melbølen. Vigdis tog gutten op, rusket
i ham og slog ham:
„ Aldrig gjør du andet end ugagn," sa hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
