Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
fort, og stjernerne tog til at tændes, før hun
vandt md mod husene. Der var ikke lys at se,
da hun kom md paa tunet, og alle stuedørene
stængt. Vigdis gik frem til og banket med ski
staven, men der kom ingen ud og hørtes ikke
levende lyd uden kjørne, som rørte sig i fjøset.
Hun skjønte da, der var ikke folk hjemme.
Mens hun nu staar og tænker paa, hvad raad
hun skal ta paa, har hun sat gutten ned paa sneen
for at puste ud. Da trækker han i hendes kappe
og viser ud mod bygden. Vigdis ser did. Og
nu ser hun et rødt skjær paa himmelen, der som
Vadin skal ligge; det blir større og større, og
øverst vokser der svart røg. — Gutten blir ræd
og [tar til at sutre og gjemme hodet i hendes
fang. Da løfter hun ham op og siger:
Nu brænder de bedstefar din og Æsa, din
fostermor — se vel paa det, gut, saa du ikke
glemmer det."
Hun skjønner nu, hvor ilden øger, luen slaar
op, saa røgen farves helt rød og gylden; det har
tat i laaven, og høet og kornet fyger i gnister
mod himmelen, saa det blir daglyst helt did, som
Vigdis staar. Da ser hun mange mand paa ski
rende hurtig udover jorderne mod aaen, og nu
tykkes det hende ikke raadelig at bli her længer,
men bedst at søge skogen.
Vigdis tog da gutten op og gik saa hastig*
som skierne vilde glide. Hun tænkte, det bedste
var at følge de spor, som bar fra huset, et stykke,
forat de, som monne komme efter, ikke saa let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
