Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
skulde finde farene efter hende. Og hun søgte
nordover, ti hun vidste, der bodde folk oppe ved
Storvandet ovenfor dalen, og saa langt tænkte hun
ikke, de vilde lede efter hende.
Det blev nu mørkt, da hun kom ind i sko
gen, og hun gik efter lysningen af sneen mellem
trærne. Det bar op i aasen, og tungt var det at
færdes paa skaren, saa hun faldt fremover flere
gange og skar sig blodig i ansigtet og paa hæn
derne. Kold var natten; men hun merket intet
til det, ti sveden drev af hende og hendes hjerte
hamret, saa hun syntes mest, det maatte springe
isund; men værst var det, at gutten holdt om
hendes hals, og som det bar opover, var han nær
ved at strube hende.
Langt om længe merket hun, at hun var kom
met op paa høiden af aasen, og det var nu let
tere at ta sig frem — men her syntes det mest,
som der aldrig havde faret folk før. Vigdis saa
endda ildskjæret sydpaa mellem grantopperne,
naar hun snudde sig, men det var nu meget
blegere.
Om en stund tog gutten til at sutre igjen; han
frøs og var sulten.
Graat ikke du, liten," sa moren. „Snart
vinder vi frem til folk; da skal du faa grød og
lægges iseng."
Er vi der snart?" spurgte gutten.
,Ja nu er vi der snart," sa Vigdis.
Hun løste kappen af sig, tullet den om bar
net, saa han laa som i en pose, og bandt ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
