Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Hun bød Ljot reise sig op og hængte kappen
om hans skuldre; den klædte ham vakkert, som
den var sydd til ham, sa hun. Derefter gik hun
fra dem. Ljot stod med kappen paa sig. Veter
lide sa:
Ikke havde du faat den, havde det ikke
været for Gudruns ord. Bedre var du tjent den
foruden og bedst, om du slog hende af tankerne,
som har sydd den."
Ljot svarte:
Den jenten likte jeg vel — men dennegang
var det nu saa, at jeg likte kappen, for den pas
ser mig bra. Saa jeg takker dig for uvillig gave,
frænde, og tar, det jeg kan faa."
Han smilte lidt, da han sa dette, derefter tog
han kappen af og gik og gjemte den. Og nu
gik han ud paa tunet, hvor mændene lekte sig.
Der var to brødre, som hed Odd og Sigurd
Beinesøn, og disse var ypperlige idrætsmænd;
Odd var den sterkeste mand paa den kant af
øen. Ljot var ogsaa flink i alslags vaabenbrug
og stod sig vel i leken, endda han var noget ude
af øvelsen. Men han blev mere hidsig, som han
lekte, og tilsidst sa de, som saa paa, at Ljot var
flinkest i alle idrætter, hvor det gjaldt snarhed og
smidighed; men Odd var bedst, naar der skulde
spørges efter styrke.
„ Endda havde jeg moro af," mælte Ljot, at
se om Odd er kar for at faa mig i bakken."
Nu gik de to sammen, og Ljot merket snart,
at hans kraft var ringe mod den andens; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
