Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
da tog han i af al magt, og Odd stolte formeget
paa sin styrke og vogtet sig ikke nok; det blev
da enden, at Ljot fik kastet ham i tunet. Der
med endte leken den dag.
Ljot sov i et udbur om natten; om morgenen
laa han i sengen og gad ikke staa op; da hørte
han nogen kvinder snakke i et rum ved siden af.
En sa:
«Hvordan likte du det, at Odd Beinesøn maatte
i bakken igaar — han skal ikke skryte mere af
det, at han ikke ved sin overmand."
En anden ler og svarer:
Lidet bryr jeg mig om, enten Odd har sin
overmand eller ikke — men jeg er glad, den vakre
svenden vandt."
Kalder du Ljot den vakre svenden," spørger
den første, han er jo brun og bleg som en draug
i ansigtet."
Det maa vel endda være ham, jeg mener,"
siger den anden igjen, jeg ved ingen anden, som
har vundet paa Odd."
Ljot stod op og klædte sig, og nu gik han md
i rummet ved siden af. Der var flere kvinder,
og Ljot la merke til en, han ikke havde seet de
andre dagene. Hun var klædt i en lysegrøn,
udsydd kjole og var meget vakker; snarere liden
end høi, men rund og velskabt, med smaa hæn
der og fødder, lyst, vakkert ansigt og blaa, muntre
øine, men fagrest var hendes håar, ti det var saa
stort, at hun kunde hylle sig helt md i det, bleg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
