Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
gult som lin og skinnende. Hun stod just og
greide sig, da han kom.
Ljot gav sig i snak med møerne, men saa
hele tiden over til den lyse. Da hun havde greid
sig, gik han hen og bad hende laane sig kammen.
Han fik den; da sa han:
Var det du, som kaldte mig den vakre sven
den?"
Hun blev lidt rød, men lo og sa:
„ Kunde jeg vide, du laa og lurte — men du
ved, den en har kjendt fra barn af, under en
gjerne godt og snakker vel om."
Ljot blev nu forundret og spurgte om en
stund :
Sig navnet dit da, ti jeg ved ikke, jeg kjen
der dig."
Aa det kan være det samme med det," sa
møen, og Ljot skjønte hun var ærgerlig. Han
svarte da:
Du var ikke halvten saa vakker, sidst vi var
sammen ¦— for jeg skjønner nok, du er vist Leikny
Lytingsdatter. "
Og dere saa ikke stort til den kant, jeg gik
heller, du og de andre gutterne, den tid vi var
sammen paa Eyre hos min farfar," svarte Leikny,
og de andre kvinder 10. Men de skjønte, hun
likte godt hans svar.
Nu fik han vide, hun havde været hos Tor
bjørn en tid og var kommet hjem dagen før.
Ljot spurgte da om nyt fra Eyre, og han snakket
længe med Leikny, ti hun var en klog kvinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
