Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXI.
Aasbrand blev saa ude af sig, da han spurgte
Halsteins død, at han rent gik fra samling af
sorg og angst. Han trodde fuldt og fast, at Ljot
vilde lægge ham ganske øde, baade med dæm
ningen og alt det andet; da Ljot dagen efter kom
til Svartaabakke, var Aasbrand strøget til sine
frænder for at be om hjælp. Han drog til Beine
sønnerne, som var i slegt med hans hustru langt
ude, og bad dem ta eftermaalet. Odd svarte,
at Ljot var vist ikke den mand, som bødet dra
bet; snarere var det rimeligt, han havde det værste
i sinde, men mente Odd, han kunde vel ha lyst
til at lære Ljot bedre skik, og siden han var en
lovkyndig mand og havde mange venner, vilde
han føre denne sag. Aasbrand blev hos Odd,
til det var tid at fare til tings.
Ljot vilde ogsaa til altinget, og Leikny vilde
være med, endda han bad hende bli hjemme,
siden hun var med barn, og det var en lang og
vanskelig reise. Men Leikny graat og bad og sa,
hun fik ikke ro paa sig hjemme, før hun saa,
hvordan det gik med Odd; tilsidst blev det saa,
at hun fik følge. De havde sin søn med sig;
han hed Lyting og var da to aar gammel. De
for derfor langsomt og kom nogen dage forsent
til tinget. De tog ophold hos Veterlide, som
havde bod der. Han var paa altinget med
Gudrun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
