Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Dagen efter at Ljot var kommet, gik gamle Aas
brand om morgenen alene og slang mellem boderne.
Da mødte han Gjest Oddleivsøn og kom i snak
med ham. Han fortalte, hvem han var og hvad
sag han havde med Ljot. Da sa Gjest:
,Jeg har spurgt, det var Ljots agt først at
bøde for Halstein; men nu er han blit strid og
vil ikke gi sig for Odds skyld."
De snakket en stund om dette, og Gjest gik
fra ham. Aasbrand gik alene og tullet en tid og
tænkte over det, og nu blev han ræd, at Odd
skulde ødelægge sagen for ham. Da faldt det
ham ind at gaa til Veterlides bod og snakke med
Ljot alene, og det gjorde han da.
Der var de netop staat op; Ljot og Veter
lide sad og spiste med nogen kjendinger, som
var kommet indom; Gudrun og Leikny var der
ogsaa. Nu angret Aasbrand straks og vilde gaa
igjen; men Ljot ropte efter ham:
Hvor har du gjort af hjælperne dine, Aas
brand — eller er Odd blit lei af sagen din og
har sagt den fra sig."
Aasbrand stod og hakket og stammet, men
tilsidst fik han sagt, at han vilde først spurgt Ljot
alene, om han vilde betale for drabet paa Hal
stein. Dermed tog han til at graate.
Ljot svarte da:
Endda Halstein har tærget mig al den tid,
vi var naboer, og ingen kan undres paa, jeg blev
harm paa ham tilsidst, saa angret jeg dette drabet,
ti jeg ved det, han var den bedste hjælp du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
