Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
gaa og lægge sig i fæhuset. Og da det var koldt
og hun syntes, der var saa lidet brændsel, at
hun ikke vilde lægge paa varmen, før manden
kom, gik hun iseng og trak aaklædet for mod
kulden. Hun faldt straks isøvn.
Ud paa natten vaagnet hun ved det at nogen
snakket i stuen. Hun tittet ud mellem aaklærne
og saa da, det brandt paa aaren. Ljot sad paa
langbænken mod hende; men der var en mand
til inde; da han snakket, kjendte hun igjen sin
stiffar. Hun hørte da, han sa:
Uklog færd tykkes det mig, frænde, at du
lægger dig til alene slig op i heien, nu du har
denne sag med Sigurd Beinesøn og hans fræn
der. Det blev stor sorg for Leikny, skulde hun
miste dig, og sønnerne dine er saa smaa endda."
Ljot sidder med hodet bagover mod væggen;
han svarer:
De folkene agter jeg ikke det værd, at jeg
skulde fare med stort følge for deres skyld. Og
det ved jeg, at ikke blir de min bane. En ved
jeg, som ønsket mig den værste død — men det
tror jeg, at vi to findes først. Og da bryr jeg
mig lidet om, hvad der ellers sker."
«Hvaderdet, du snakker om?" spørger Veter
lide. Men Ljot svarer ikke paa dette. Om en
stund siger han igjen:
„ Bedre var det vel for Leikny, at hun blev
enke saa ung, at hun kunde trøste sig igjen."
Da kjender du lidet hendes sindelag," svarer
Veterlide. Jeg tror ikke, at hun tog nogen mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
