Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
efter dig, saa høit hædrer hun dem, hun har
kjær."
Ljot sidder som før og tier. Veterlide tar
paa igjen:
Det skjønner du nu vel, at slig en hustru,
som du har faat, fandt du ikke, om du for over
al jorden."
Det er sandt," svarer Ljot. Men jeg elsker
mere den svarte flekken, hun havde mellem
brysterne, end al Leiknys fagerhed. Mere elsket
jeg hende, da hun hug kniven efter min strube,
end jeg elsker Leikny, naar hun lægger armene
om min hals. Mindre sorgfuld var jeg, da jeg
for i vinterveiret over Dovre og tænkte paa hen
des bansord, end naar jeg rider til Skomedal og
ved, at Leikny møder mig med blide ord i døren
vor. Hellere vilde jeg krystes af hvidebjørnens
rammer end mindes, at Kaare har hende i fang."
Veterlide siger nu i stor harme:
Ilde har du stelt dig, frænde — men værst
var det, at du ikke snakket om dette, før du
fæstet konen din."
ja," svarer Ljot, men da tænkte jeg, jeg
skulde vel faa hende ud af mit sind engang, naar
jeg giftet mig. Men nu ser jeg, det værste jeg
gjorde hende, blev værre endda for mig. Ti nu
skal jeg sørge, saa længe jeg lever, at jeg eiet
den lyse møen og mistet hende."
Nu frygter jeg," siger Veterlide, at du har
ilde lønnet Gunnars gjestfrihed."
„Værre end du tænker," mæler Ljot. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
