Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
dem til morgens. Hun gjorde det og sa Ljot sit
ærinde. Han lovet at sætte op de hylder, hun
trængte, og stelle efter hendes raad. Siden drog
hun og Veterlide ned til bygden for at se til de
folkene, som var kommet.
Ud paa kvælden kom Ljot ridende i gaarden.
Leikny stod i døren; men da hun saa ham, gik
hun fort ud i væverstuen. Han kom efter hende
didind, og han la hænderne paa hendes aksler,
saa hun maatte se paa ham ; taarerne randt ned
over hendes ansigt. Da kysset han hende og sa:
Det ved jeg nok selv, hvor godt jeg kunde
ha det, kunde jeg glæde mig ved din kjærlighed
— ingen er der saa god som du."
Leikny svarte:
Det var ikke saa stor skaden, som du tror,
at jeg hørte samtalen deres inat — det som er
værst for mig, hørte jeg paa dig, dengang du sa
navnet hendes bortpaa myren her."
«Hvordan skal det bli mellem os nu?" spurgte
han. Leikny svarte:
Det faar bli, som du synes — med mig skal
du altid faa det, som du vil ha det."
Ljot stod en stund med ansigtet vendt bort.
Saa kysset han hende igjen og gik.
XXXIV.
Det gaar nu gjerne slig, at tiden vinder paa
alle sorger, og det blev ikke anderledes her —
eftersom aarene gik, fik disse to saa meget andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
