Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Veterlide ropte til; men Ljot hysset paa ham:
det ser ud, som hun har sovet hele kvælden."
Han stelte nu til Veterlide og sa intet. Saa gik
han bort og skulde lægge sig hos Leikny, han
vilde til at spørge, om hun sov og la haanden
paa hendes bryst; da merket han, hvor hun
skalv og kjendte, hendes hjerte slog og sprat
som en fisk i garnet.
Han laa nu og vidste ikke, hvad han turde
si til hende — saa tidde han stille, og den nat
ten laa de begge, som de sov, men den ene vidste,
at den anden var vaagen.
Ud paa morgenen sovnet han da et øieblik.
Nu gav Leikny sig til at graate ganske sagte, og
tilsidst graat hun sig isøvn, hun’ med. Da hun
vaagnet, var mændene alt staat op og holdt paa
at lave morgenmad. Hun klædte fort paa sig og
hilste paa dem. Veterlide spurgte, naar hun var
kommet, og om hun ikke havde hørt dem om
kvælden. Da reiste Ljot sig hastig op og sa, han
fik gaa ud og se til hestene.
Leikny svarte, hun var kommet bortimod
aftensmaal, havde lagt sig for at vente paa man
den, og saa var hun sovnet og havde sovet helt
til nu; — men hvor var du henne igaarkvæld,
Ljot, og hvor er Veterlide kommet fra?"
Ljot sa, han havde været ude og seet til donerne
sine, og Veterlide havde han truffet øst i Gagle
myren; han var paa vei til Skomedal, og følget
hans var redet i forveien tilgaards. Ljot tog
etpar ryper borte ved døren og bad Leikny koge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
