Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Det er da ikke denne veien, vi skal," sa Tora.
,Jo, det er denne veien," svarte manden.
Da de havde gaat et langt stykke, kom de
til en dyb, mørk dal; der var et svart vand nedi
dalen og en brat klev ned til våndet, og paa den
anden side var der en brat klev op. Men paa
fjeldet laa der en borg, som var af det pure
guld; den skinnet som solen, og udenfor stod
der riddere i guldrustninger, og inde i borgen
sang de og lekte paa strengeleker, saa hun havde
aldrig tænkt, noget kunde være saa vakkert. Hun
spurgte, hvem som raadde for guldborgen. ,Jeg
raader der," sa manden. Vil du være med mig,
Tora, og se paa gaarden min?" Ja det vilde hun
gjerne, men hun vilde hjem til barnene sine
siden.
Nu begyndte de at gaa nedover fjeldet. Da
syntes hun, det saa ud, som dalen var fuld af
smaa hvide lam; de stod saa tæt som i en fold,
de krøb og krabbet og vilde op over begge aas
siderne. Men da hun kom nærmere, saa hun,
det var smaabarn; der var mange tusen af dem;
de var ganske nakne og nyfødte, men gamle i
ansigterne, og nogen var blodige og stygt med
farne, og nogen var vaade. De vilde krabbe op
af dalen paa begge sider, men de rullet ned igjen
straks, for de var saa smaa og spæde. Tora
syntes, det var saa ondt at se paa, at hun be
gyndte at graate; hun spurgte ham i kappen,
hvad det var og hvordan de smaa armingerne
var kommet did. Forældrene deres har lagt
9 ~~ Viga-Ljot og Vigdis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
