Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
dem igjen her," sa manden. De har villet det
slig." Det kan jeg da aldrig tro," sa Tora.
Barnene kunde snakke, og de sa: Det er
sandt, og nu maa vi ligge her. Gjerne vilde vi
faa komme op og se verden, og gjerne vilde vi
faa se den anden verden paa hin side dalen, men
vi er saa smaa, saa vi maa bli her, og her er
saa stygt og ødt, og vi fryser saa."
Da tog Tora kaaben af sig og rev den sund;
hun svøbte de nærmeste i den. Nu trængte de
alle sammen om hende, da tog hun yderkjolen
af og delte den mellem barnene, og saa blev hun
ved, til hun stod lige saa naken som de. Og
endda var der lige mange, som intet havde faat;
der var mangfoldig tusen barn i dalen. Alt imens
gik de fremover, og barnene yret om hende og
bad, hun skulde ta og bære dem op, saa de fik
se, hvordan verden saa ud. Aa den er ikke
slig, at det er nogen lyst at se paa den," sa hun.
„ Endda saa vil de saa nødig af med livet, de
som kommer did," sa barnene. Alle saa vil de
tilbage igjen — og det vil du og." ,Jeg vil bare
hjem til barnene mine jeg," sa Tora.
Nu gik de ud i våndet, manden og Tora. Og
der var helt fuldt af smaabarn der og; de stod i
vand til halsen saa tæt som en sildestim og de
frøs og skalv og tog fat i Tora. Hun syntes saa
synd paa dem, at hun maatte graate, og hun sam
let dem op i armene, saa mange hun kunde bære,
og hun spurgte manden, om hun ikke kunde faa
ta dem med til guldborgen. Det maatte hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
