Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Tora faldt paa knæ og spurgte forfærdet:
Hvem er du, høvding, hvad heder du?"
„ Kristus heder jeg," sa kongen. Og nu tog
han til at skinne og straale, saa det var som
solen gik op i dalen og varmet paa alle barnene.
Men Tora maatte lukke øinene for glansen. Og
da hun aabnet dem, var hun hjemme og laa i
sin seng.
Hun lod straks kalde til sig sin husbond og
sine frænder og fortalte sit syn, og hun dulgte
ikke mere den skam, som var overgaat hende, ikke
heller, at hun havde dræbt barnet. Hendes hus
bond blev saa rasende, at han bød hende staa
op og rømme af gaarden straks, endda det var
midt om natten.
Nu flygtet hun gjennem byen og alle hundene
gjødde paa hende; hun tænkte, hun var saa
ulykkelig og havde syndet saa haardt, saa hun
maatte ikke leve. Derfor gik hun ned til stran
den. Da hørte hun, det graat mellem to store
kampestener; hun gik efter lyden og fandt i taren
et nyfødt guttebarn ; det levet endda. Tora svøbte
det md i sine klær, la det til brystet og lod det
die. Hun besluttet da, hun vilde fostre op dette
barnet. Derfor gik hun langt bort gjennem sko
gene, til hun kom til en egn, hvor de ikke kjendte
hende. Hun bygget sig en hytte og sad der med
barnet. Siden fik hun fat i det sølv og guld, hun
eiet hjemmefra; da lod hun sige, at hun vilde
fostre alle de spædbarn, folk vilde sætte ud. Hun
solgte alt sit gods og guld og kjøbte mad til sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
