Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
fosterbarn derfor, men selv aad hun for Kristi
skyld bare det græs, som gror paa jorden, og
dråk vand til af bækken. Da der kom munker
der til landet og præket troen, blev de meget
forundret ved et finde hende, som kjendte drot
tens navn og æret ham i sit liv. Hun blev nu
døbt, hun og barnene, og da hun døde, blev hun
kaldt en hellig kvinde for sin bods skyld."
Vigdis takket presten for denne saga; siden
sad hun tankefuld hele kvælden. Da det blev
sengetid, og folkene gik ud, kaldte hun paa Ulvar.
Han var nu ni aar og svært glad i moren; han
satte sig paa hendes fang og tog om hende.
Vilde du siddet og ventet paa mig i den
dalen til verdens ende, du mor?" spurgte han.
,Jeg tror næsten, du vilde det."
Vigdis krystet ham i armene og sa:
Jeg lærte det en nat, jeg som den der Tora.
Jeg vilde gaa til verdens ende jeg og for at berge
dig, den stund du rigtig trængte til mor din."
Gutten kysset hende og kjælte. Om en stund
sa han:
„ Aldrig har du villet si mig, hvem som var
far min."
«Ikke skal du minde mig om ham, naar jeg
er glad," svarte moren. Og ikke skal du spørge
mig om ham."
Naar jeg blir voksen," siger gutten, wsaa skal
jeg fare og finde ham op, og da skal han bli
nødt til at gifte dig, eller han skal angre det."
Vigdis smilte lidt og sa:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
