Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
frillebarn. Hun har ryddet sig en gaard nord i
skogen. Berg heder den ; men hun bor paa Vadin.
Og det har du ret i, at hun er den gjæveste
kvinde, ikke tror jeg, hendes lige lever, og lidet
har jeg savnet det, at jeg ikke kjendte min far."
Nu fortalte Ulvar om sin mor, og jo mere
han fortake, jo mere spurgte den anden; saa fik
han vide alt om Gunnars død og Vigdis hevn og
hvad der siden var hændt; og dermed led meget
af natten. Da han var færdig, sa Uspak:
„ Usigelig meget godt skylder du din mor;
hun bør ha den største kjærlighed og hæder af
dig. Uden mage synes hun mig i mod og kløgt,
og ingen har elsket sin søn mere."
Sandt er det," svarer Ulvar. Det haaber
jeg, at jeg en dag kan lønne hende for hendes
godhed."
Uspak siger:
Nu har du mistet dit skib og gods; men vil
du være hos mig isommer, skal du ikke behøve
at komme fattig til Norge ihøst; du skal raade
for dette skib sammen med mig og ta halv høv
dingslod."
Ulvar takker ham meget. Om en stund siger
han, at det havde først været hans agt at fare til
Island. Uspak spørger, om han har ærinde der.
Ulvar siger:
Du som er fra Island, Uspak, kjender du en
mand, de kalder Viga-Ljot Gissursøn i Skomedal?"
Har du ærinde til ham?" siger Uspak om en
stund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>