Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Jeg skulde ha det," siger Ulvar.
Kanske han er en ven af din mor?« spør
ger hin.
Ven er han ikke," mæler Ulvar, og lidet
godt venter vi os af ham. Men jeg gad nok se,
hvadfor velkomst jeg faar hos ham, ti han skal
være far min."
En underlig mand maatte han være," siger
Uspak og ler lidt, «skulde han ikke glædes ved
at hilse saa vakker og mandig en søn, og neppe
har han glemt en kvinde som din mor."
„Aldrig har han spurgt til os," svarer Ulvar,
»°g )eg ved det, at han har kone og barn paa
Island, men jeg har nok lyst til at hilse ham fra
min mor, som han lokket og løb fra."
Uspak siger om en stund:
Han er ikke paa Island mere, Ljot; jeg har
hørt, han for fra landet for mange aar siden —
konen og barnene hans døde."
Var han en ven af dig?" spørger Ulvar.
Nei," siger Uspak. Han var ikke bedre
ven mod mig end mod din mor."
Ulvar la sig nu tilro og vilde friste at sove.
Om en stund kjendte han, den anden tog bort
paa ham og la sin haand over hans ansigt. Ulvar
aabnet øinene ; da havde den anden aabnet luken,
saa morgenen lyste ind paa ham, og Uspak sad
bøiet og saa paa ham.
Du gav dig i søvne, Ulvar," sa han, jeg vilde
kjende, hvordan det gaar med dig; men læg dig
nu og sov."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
