Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Herude har jeg lært det, at jeg er god nok uden
ham — og det skylder jeg mest dig, Uspak. Ikke
trænger jeg min far, og ikke spørger jeg efter
hans kjærlighed — og ikke rager det mig, enten
han er en niding eller hvad han monne være."
Uspak sad med hodet i haanden og hørte
efter; om en stund mælte han:
End din mor — hvis han nu hørte om dig og
kom til Vigdis og fridde til hende?"
Sandt at si," svarer Ulvar, jeg tror han
kunde spare sig den møien. En gang sa hun,
det var bod for hendes vaande, om hun fik hans
blodige hode mellem hænderne. Men ellers har
hun nødig talt om ham, og hver gang var hun
sorgfuld længe efter. Det var ikke efter hendes
sind, at jeg vilde fare til Island og finde ham."
Uspak sad som før. Tilsidst sa han:
„ Dette var haard tale, Ulvar."
Ulvar svarte :
Det var ogsaa haarde kaar han bød min unge
mor, da han reiste af landet og lod hende sidde
der med barn efter sig. Og aldrig har han spurgt
til hende siden."
Ved du det saa vist, at han ikke har spurgt
til hende siden," sa Uspak.
Det har hun sagt titnok," svarte Ulvar, at
han var den værste og hjerteløseste mand."
„ Haarde ord er dette af en søn, Ulvar," sa
Uspak igjen og sukket.
,Ja han har ikke lært mig bedre," svarte
Ulvar og 10, og kanhænde ligner jeg paa ham og."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
