Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
XLIII.
Ulvar var med Uspak til langt paa høsten; de
herjet sammen med danske vikinger paa England,
Kinnmareland og Frankrige og vandt meget gods.
Ulvar Vigdissøn viste stort mod og fik godt ry
derover.
Om høsten var Uspak og Ulvar hos Sigvard
Jarl i Northumberland; han var Uspaks ven og
han tog vel mod Ulvar og gav han store gaver.
En kvæld sad de to sammen i Uspaks her
berge og dråk. Da spurgte Uspak:
Er det saa, Ulvar, at du vilde gjerne finde
din far?"
Den tid jeg gik hjemme," svarte Ulvar, „ ønsket
jeg det mest af alt; da sørget jeg over det, at jeg
var løsbarn og syntes, jeg maatte bli ringere end
alle andre, som havde en far at hædres ved. Da
tænkte jeg altid, jeg vilde søge ham op og kræve
bod for min mor og mig og al den uret, hun
har lidt."
Det kunde jo hændes, at du fandt ham," sa
Uspak lavt. Hvis han nu tog mod dig med
kjærlighed og glædet sig over han havde slig en
søn ?«
Ikke kunde han vel synes, det var hans
hæder," svarte Ulvar, og ikke skulde jeg takke
ham for det; jeg ved ikke, jeg skylder ham mere
end det nakne livet — og det har jeg altj vovet
for mangen gang, til at jeg skulde regne det stort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
