Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det er mulig, at dette er en Skam, men saa er det da
virkelig en større Skam ikke at forstaa den endda, –
saadan som Tilfældet er med Lars! Aldrig syntes dennes
Lune ham at have været mere paa urette Sted; thi for
Folk med almindelig Følelse var dog Sagen virkelig
oprørende." – "Det er kommen svært nylig paa med denne
Følelse", svarte Lars, "saa vi faar haabe, den ogsaa snart
gaar igjen. Kanske det hjælper at tænke lidt paa hvad Præst,
Provst, Stiftsdirektion, Ingeniører og Regjering alle ville
sige, naar vi først enstemmig faar Sagen igang, og saa
bagefter kommer og beder om at faa den standset? –
Naar vi først jubler og synger Viser, og saa græder og
holder Ligtaler? Dersom de ikke siger, at vi ere blevne
gale her i Bygden, saa maa de i alle Fald sige, vi ere
blevne lidt underlige paa de sidste Dage." – "Ja, det ved
Gud, at de maa sige", svarte Knud, "vi ere blevne meget
underlige paa de sidste Dage, – saa det var paa Tid, vi
vendte om igjen. Det er virkelig kommen vidt, naar vj
skulle grave, du din, og jeg min Farfader op forat skaffe
Jernbanevej. Naar vi skulle kaste de Dødes Hvilested om
forat faa vore Læs lettere frem. Thi er det ikke det
Samme, som at rode i vor Kirkegaard forat faa den til at
give Mad? Hvad der er gravet ned i Jesu Navn, grave vi
op igjen i Pengenes, i Moloks Navn, – det er ikke stort
likere end at æde sine Forfædres Ben." Lars sagde tørt:
"Saa er Naturens Gang." – "Ja, Planternes og Dyrenes."
– "Ere vi ikke Dyr, vi da?" – "Jo, men ogsaa den
levende Guds Børn, som have begravet vore Døde i Troen
paa ham; det er ham, som skal vække dem, og ikke vi."
– "Aa, du prater! Maa vi saa ikke grave dem op igjen
alligevel, naar Touren engang kommer til dem? Hvad
Ondt er der i, at det sker nogle Aar før?" – "Det skal
jeg sige dig! Det, som er født af dem, aander endnu, det,
som de have bygget, staar endnu, det, som de have elsket,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
