Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lært og lidt for, det lever om os og i os, og skulde vi saa
ikke lade dem selv hvile med Fred?" – "Jeg kan høre,
du nu tænker paa din Farfader", svarte Lars, "thi du
bliver saa varm. Men da maa jeg sige, at det var paa
Tide, Bygden engang fik Fred for ham. Thi han tog
stor nok Plads, mens han levede, det var derfor ikke værdt,
han laa ivejen nu, da han er død. Skulde hans Lig
hindre en Velsignelse for Bygden, som vilde række ned i
hundrede Led, saa maa man rigtignok sige, at af alle dem,
som her ere fødte, har han været Bygden til størst Skade."
Knud Aakre kastede det lurvede Haar op, hans øjne
funklede, hele Karlen saa ud som en spændt Staalfjeder.
– "Hvordan det er med den Velsignelse, du taler om, har
jeg allerede viist. Den er af samme Art, som al anden
du har forsynet Bygden med, nemlig af en tvivlsom Art.
Thi vel har du skaffet os en ny Kirke, men ogsaa en ny
Aand til at fylde den med, – og det er ikke Kjerlighedens.
Vel har du skaffet os nye Veje – men ogsaa nye
Veje til Fordærvelse, som nu tydelig kan sees i Manges
Ulykke. Vel har du minket vore Afgifter til det
Offentlige, men saa har du forøget dem, vi have til os selv;
Processer, Vexler og Falitter ere ingen frugtbar Gave til
en Bygd. Og du tør skjæmme den Mand i hans Grav,
som hele Bygden velsigner? Du tør sige, han ligger ivejen
for os, – – ja, for dig ligger han nok ivejen; det sees
nu; thi over den Grav skal du falde! Den Aand, som har
hersket over dig, og til idag over os, er ikke født til at
herske, men kun til at trælle. Kirkegaarden skal nok faa
ligge ifred, – kun faar den idag een Grav til, nemlig
for din Anseelse i Bygden, som nu der skal jordfæstes."
Lars Høgstad rejste sig hvid som et Lagen, han
aabnede Munden uden at faa Ord frem, og Halmstraaet faldt.
Efter tre, fire forgjæves Forsøg paa at finde det igjen og
paa at tale, brød det ud som en Vulkan: "Er dette Takken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
