Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde gjøre godt, hvad han havde forsømt i mange; det
var ogsaa dem, som sagde at det trængtes.
Jernbanearbejderne i Dalen begyndte meget snart. Da
Linjen skulde gaa lige forbi hans Gaard, rev han ned den
Del af Hovedbygningen, som vendte ud mod Banen, forat
bygge op en stor og smuk Altan; thi Gaarden skulde dog
sees. Man holdt just paa hermed, da Skinnerne bleve
foreløbig nedlagte for Grus- og Tømmerføring paa Banen og
et lidet Lokomotiv blev kjørt op. Det var en vakker
Høstkveld, at de første Grusvogne skulde drages nedover.
Lars stod paa sin Trappe forat høre det første Signal og
se den første Røgsøjle; alle Gaardens Folk stode omkring
Trappen. Han saa udover Bygden, som laa i faldende Sol,
og han følte, man maatte huske ham, saalænge et Træn
brusede frem gjennem den frugtbare Dal. Der gled
Tilgivelse ind i hans Sjel. Han saa mod Kirkegaarden, hvoraf
en Del stod igjen med Kors, der nejede mod Jorden, men
en Del var nu Jernbanevej; han vilde just klare sig, hvad
han følte, da peb det første Signal, en Stund efter kom
Toget langsomt arbejdende, Røgen slog op, blandet med
Gnister, thi det var Furuved man brændte; Vinden gik
imod Gaarden, saa de derhenne snart stode i en tæt Røg;
men efterhvert som denne drog væk, saa han Toget arbejde
nedover Dalen som en stærk Vilje.
Han var tilfreds og gik ind som fra et langt Dagværk.
Hans Farfaders Billede stod for ham i denne Stund.
Farfaderen havde hævet Slægten fra Usselhed til Velstand, en
Del af hans medborgerlige Ære var strøget med, det var
sandt, men frem var han kommen! Hans Fejl var Datidens
Fejl; de fandtes paa de usikkre Grændser af Datidens
moralske Begreber; enhver Tid har sine usikkre
Grændseskjel og sine Offre for at faa dem sikkre.
Hæder over ham i hans Grav; thi han havde lidt og
arbejdet! Fred være med ham, det maatte være godt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
