Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vækket sine Folk, sendt Jenterne udover Bygden, men var
selv kommen med sine Gutter og Heste til Brandstedet,
hvor alle sov. Han havde siden styret Slukningen og
Bjergningen, og Lars havde han selv draget ud af den
brændende Stue og bragt hid tilvenstre, hvorfra Vinden
stod, – hid ud paa Kirkegaarden.
Og som de talte herom, kom En rask kjørende op
over Vejen, bøjede af mod Kirkegaarden, hvor han steg
af. Det var Knud, som havde været hjemme efter sin
Kirkevogn, den samme, hvori de saa mangen Gang havde
kjørt sammen til og fra Formandskabet. Nu skulde Lars
sætte sig op hos ham og kjøre hjem med ham. De gave
hverandre Haanden, den Ene siddende den Anden staaende:
"Nu faar du komme med," sagde Knud. Uden at svare
rejste den Anden sig, de gik Side om Side bort til Vognen,
Lars blev hjulpet op, Knud satte sig hos ham. Hvad de
talte om, mens de kjørte, eller siden i det lille Kammer
paa Aakre, hvor de var til ud paa Morgenen den næste
Dag, er ikke bleven bekjendt. Men fra den Dag vare de
uadskillelige som før.
Saasnart Ulykken rammer en Mand, skjønner Alle,
hvad han er værdt. Derfor paatog Bygden sig at opføre
Lars Høgstads Huse, større og stadseligere end noget andet
i Dalen. Han blev atter Ordfører, men med Knud Aakre
ved sin Side, og fra den Dag gik Intet istykker.
Bjørnstjerne Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
