Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanen og Kirkegaarden, Fortælling af Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stumperne fløj hen i Sengen til ham, han op, der stod En
i det sprængte Vindu og omkring ham Røg og Ildsluer:
"Gaarden brænder, Lars, nu skal vi hjælpe dig ud." Det
var Knud Aakre.
Da han atter sandsede sig, laa han ude i en skarp
Vind, som isnede hans Lemmer. Der var ikke et Menneske
hos ham; han saa Gaarden brænde tilvenstre, rundt om
ham græssede og rautede hans Buskab, Sauerne trykkede
hinanden i en ræd Flok, Sager laa slængte hen, og da han
skulde se til, sad der dog ogsaa et Menneske tæt ved ham
paa en Tue og græd. Det var hans Kone. Han kaldte
paa hende. Hun foer sammen: "Herre Jesus være Tak, at
du lever." Hun kom hen til ham og satte sig eller rettere
faldt sammen lige foran ham: "O Gud, o Gud, nu have vi
faaet nok af den Jernbane!" – "Jernbanen?" spurgte han;
men han havde ikke fer udtalt, før en Forstaaelsens
Gysning gjennemfoer ham; thi det var naturligvis Gnister af
Lokomotivet, som var faldet ned i Høvlespaanen foran den
nye Sidevæg. Han blev siddende stum og hensunken, Konen
turde ikke tale, men forsagte at finde Klæder til ham; thi
det, hun havde bredet over ham, mens han laa, var nu
faldet af. Han tog hendes Omsorg i Taushed, men som
hun laa foran ham paa Knæ for at brede over hans Ben
paany, lagde han Haanden paa hendes Hoved. Hun faldt
strax med Ansigtet i hans Fang og græd højt. Hun var
jo bleven lagt Mærke til. Men Lars forstod hende og
sagde: "Du er den eneste Ven jeg har." Skulde det ogsaa
koste Gaarden at faa høre dette, saa kunde det være det
Samme; thi hun blev saa glad, at hun fik Mod, og da
sagde hun, idet hun rejste sig og saa ydmygt paa ham:
"For der er ingen Anden, som forstaar dig end jeg."
De talte nu videre om, hvordan alt dette var gaaet
til, eller rettere han taug, men hun fortalte. Knud Aakre
havde været den første, som havde seet Branden, havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
