- Project Runeberg -  Vintergrønt /
138

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De forlorne Krøller, Skizze af Henr. Hertz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


halv Times Tid i fortrolig Samtale. Tilsidst sagde Fru
Falck: "Hør, Mille, der er Noget, jeg vil sige dig, og som
du skal tage dig af. Veed du, at du er nærved at blive
gammel ?

"Jo, desværre," svarede Fru Holm leende, "det kan
man ikke saa godt være uvidende om. Jeg gaaer i mit
43de Aar; vi to er nok omtrent i samme Alder."

"Ja, men du seer gammel ud, du har forandret dig."

"Det er rimeligt."

"Men det er for tidligt. Hvorfor har du ikke gjort
Noget derimod?"

"Hvad er der at gjøre? Kan jeg skrue mine Aar tilbage?"

"Nei, men du kan stryge de Haar tilbage, der begynde
at blive graa, eller klippe dem reent af."

"Og gaae med forlorne Krøller?"

"Justement."

"Gjør da du det?"

"Det gjør jeg rigtignok."

"Det skulde man ikke troe. Jeg har just beundret dig,
at dit Haar holdt sig saa godt."

"Det Samme skal du gjøre, Mille, og det saa meget
hellere som du i mange andre Henseender ikke har
forandret dig. Dine Øine ere ligesaa levende og smukke som
før, din Teint er frisk og sund, dine Tænder fortræffelige;
jeg vilde ønske, at mine vare saa gode. Er det saa ikke
Daarskab, at du vil gaae med Haar, der allerede graane?
og at du gaaer klædt og fører dig som du allerede var en
gammel Kone?"

Disse Ord forfeilede ikke ganske deres Indtryk paa.
Fru Holm. Hidtil havde hun, der efter sin Mands Død
næsten ganske opoffrede sig for sine Børn, ikke synderlig
brudt sig om de Forandringer i hendes Udseende, Tiden
medførte. Hendes Omgivelser, der daglig saae hende, lagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free