- Project Runeberg -  Vintergrønt /
139

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De forlorne Krøller, Skizze af Henr. Hertz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

knap Mærke dertil, og de faa Omboende, hun stod i
Forbindelse med, gjorde i al Fald intet Væsen deraf. Men
allerede paa Reisen og under nogle Dages Ophold i Odense,
maatte hun forundres over enkelte jevnaarige Damers unge
Udseende, over den Omhyggelighed, hvormed de fulgte
Tidens klædelige, paa en vis Maade foryngende Moder, uden
at Nogen fandt det upassende. Og nu, ved Ankomsten her
til Byen var hun skarpsynet nok til at mærke af sine
Venners og Bekjendtes iagttagende Blik, at en betydelig
Forandring i hendes Ydre maatte være indtraadt, og at den af
Alle blev bemærket. Fru Holm havde altid havt Navn for
at være et udmærket smukt Fruentimmer. Da hun ankom,
var derfor de Yngres Forventning spendt, maaskee meest
Annettes, og vel ikke uden lidt urolig Skinsyge. Men
Forventningen blev skuffet, hun forekom dem Intet mindre
end udmærket, hun syntes vel ugeneert og ligefrem i sit
Væsen, uden Tournure, uden Smag i Paaklædningen. "Hvor
er det muligt," sagde Annette afsides til sin Moder, "at
hun nogensinde har kunnet være udraabt for en Skjønhed."

Som sagt, Fru Holm følte sig noget slaaet af sin
Venindes Ord. Imidlertid svarede hun dog: For Jer her
i Kjøbenhavn kan det være rigtigt, at I holde Skridt med
hvad de Fleste gjør. Jeg synes ikke, at jeg har ret Lyst
dertil.

Og hvorfor, om jeg maatte spørge?

Jeg skammer mig ikke ved at jeg er gammel.

Men det er du jo ikke. Er man gammel med 42 Aar?
Og desuden, er dit Sind, dine Tanker, dine ønsker og
Forhaabninger allerede gamle? Har din Munterhed forladt
dig? Det kan jeg ikke mærke, og det er heller ikke at
mærke af de Breve, du lige til det Sidste har skrevet
os til.

Det kan Altsammen være sandt hvad du siger. Men
man skulde dog, saavidt jeg skjønner, indrette sit Liv efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 25 13:18:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free