Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Opbevaring af Et eller Andet, hvortil det ikke brugtes
længere, og hvorefter det stod hen til ingen Nytte.
Det var dog ikke saa; thi paa Taget fandtes en liden
Aabning indfattet i en svag Ramme af løse Murbrokker,
og det betød en Skorsten. Og der var et Fag gamle
Smaaruder midt paa Huset, hvis søndrede Glas hist og her var
klistret til med Papir eller udstoppet med en gammel Fille,
og det talte om Husflid; det maatte da være en Bolig for
levende Væsener, hvor ussel den end saa ud!
Og det var den; thi her boede en gammel Gjente, som
til Hverdagsbrug slet og ret blev kaldet Kari, men som en
sjelden Gang og ligesom til nøiere Forklaring benævntes
Knapstad-Kari. Hun havde hverken Mark eller Kvæg at
sørge for eller drage Næring af, og naar hun stelte med
Sligt, hvilket hændte næsten hver Dag, saalænge Sommeren
stod paa, da var det fremmed Eiendom, og deraf levede
hun saalænge; men naar Vinteren mørknede og isnede
Alting, baade ude og inde, da spandt hun lidt Garn,
strikkede lidt, og hvor der var et lidende Menneske eller et
sygt Kreatur, der pleiede og stelte hun dem hver efter sin
Tarv. Og paa den Vis havde hun levet fyrti Vintre i det
skrøbelige Hus. Skarveredet! som hun selv kaldte det i
Spøg.
Men som det nu paa denne Eftermiddagsstund laa der,
midt imellem Lyngtuer og lysegrønne Enerbuske, med
Solstraalerne spillende paa sine smaa Ruder, saa det alligevel
saa forunderlig glad ud, ret som naar Armoden smiler og
byder sit: Velkommen til! skjønt den ikke har Andet at
byde end det.
Der var stille og mennesketomt udover Fjeldsletten,
kun langt tilbage hørtes et svagt Hundebjef ind imellem
Lyden af enkelte Stemmer. Da Løftede sig lidt efter lidt
en hugende Skikkelse op over Fjeldranden, hvor den bratte
Vei førte hid fra Vangen – det var Pilt-Ola. Han stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
