- Project Runeberg -  Vintergrønt /
275

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stille i nogle øieblikke for at drage Aande efter den svære
Stigning, da styrede han rask over mod Knapstad-Karis Hus.

Men som han kom det nærmere, sagtnede han sine
Skridt, han stønnede tungt og gjorde tilslut en lang Stands
paa Veien, for, som det tyktes, at aande lettere, eller var
det maaske for at skyde noget af Sindets Tyngsel fra sig;
thi han sukkede dybt og gjentagende .... da gik han
fremad igjen, men ikke langt, før han standsede paany.

Det saa næsten ud som om det lidet, af Eftermiddagssolen
lueforgyldte Hus paa den smaragdgrønne Enerbund
baade fristede og skræmte ham med sin Herlighed.

Endelig hinkede han lidt nærmere og saa sig speidende
for, lyttede forsigtigt henimod Døren, og det vistes paa
hans Aasyn, at han frygtede for Ingen at træffe hjemme
naar han vovede sig til at banke paa. Men det skulde nu
forsøges. Og han tog i Døren og keg ind, men han
lukkede den strax igjen; thi der var Ingen.

Da sank Skuffelsen og Ensomheden over ham med en
slig Tyngsel, at han segnede under den og brast i Graad
som et umyndigt Barn. Men umyndig var Pilt-Ola ogsaa
i høieste Maade, skjønt han nærmede sig stærkt det Maal
af Tid, som er givet Støvet. Det er ikke Aarene, som give
Myndigheden, alt det Loven siger saa, det er Villien, som
bestemmer Graden i et Menneskes Modenhed.

Og Pilt-Ola var ikke modnet i Nogenting. Urolig og
eventyrlig vankede han om fra Bygd til Bygd og tog sig
Hjem hvor han kom. Han var et Slags vandrende
Missionsbud, men for egen Regning. Han sang for Folket,
hvor han overnattede, Lidt af en Vise og Lidt af en Psalme,
og ind imellem læste han op en Beretning om den christne
Seir over Hedningernes Trods. Han kunde ogsaa fortælle
gruelige Ting om de Vildes Færd imod det guddommelige
Ords Fortolkere, og han forstod at fremstille det med al
den Rædsel, som behøvedes for at hele Forsamlingen kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free