Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De tvende Kilder, af Vilh. Bergsøe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og bryder den synligt frem en Gang,
Da kalder Verden den Taarer.
Som Trevi, der kommer fra Bjergenes Schakt
Og styrkes af Jordens Indre,
Saa eier det Væld en unævnelig Magt
Til Menneskesjælen at lindre;
Men vee den Mand, som i lønlig Stund
Har speidet dets lønlige Veie
Og kjølet ved det sin brændende Mund, –
Hvis ei han det fanger i Eie.
Han hviler aldrig, han har ei Fred
For Længslens urolige Bølge,
Han kan ei mane de Skygger ned,
Som stedse hans Spor forfølge,
Og kaster han sig med Fortvivlelsens Magt
I Verdens larmende Skare,
Han og hans Sorg have sluttet en Pagt,
Som gjennem Livet skal vare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
