Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og en saa levende ømfindtlighed for alt Uskjønt, at hans
Bolig, som han selv, var – fortryllende. En Samtale med
ham var sjelden indholdsrig; hvilken Modsætning til den
almindelige, tomme Conversation! Tiden fløi, naar han
fortalte eller forklarede; men havde Andre Lyst til at føre
Ordet, og de gjorde det godt, da var han den behageligste
og meest taknemmelige Tilhører – to Egenskaber, som
sjelden findes forenede, og som røbe en Ydmyghed og
Humanitet, der ikke ofte karakteriserer begavede Mænd.
Intet Under da, at mange Mennesker, baade unge og
gamle, følte sig dragne til ham, eller at hans Aftener,
naar han var hjemme, næsten altid oplivedes ved talrige
Besøg. Han yndede selv meest denne frivillige Art af
Selskabelighed, og det fattedes ham ikke paa Mod til at
sætte sig ud over Modens Tvang, men hans Hustru tænkte
anderledes. Min Pleiemoder var ikke udannet, men hun
havde dog mere Sands for Livsnydelsens Skal, end dens
Kjerne. Hendes Skjønhed og den Smag, hvormed hun
klædte sig, forklarede min Pleiefaders Valg, thi hun
sympathiserede ikke med ham og havde ingen Sands for
alt det, der idelig fængslede hans Aand; men hvor langt
hun end stod tilbage for ham i Begavelse, saa overgik hun
ham dog i een væsentlig Henseende - hun havde en langt
kraftigere Villie. Hun vilde nu glimre, og store Selskaber
og Baller maatte der til. Han fandt sig da i, hvad han
ikke kunde undgaae, og siden det skulde saa være, tog
han sig af disse Fester, ledede dem med saa stor Omhu
og paatrykte dem et saa ædelt og skjønt Præg, at flere af
dem sikkert ere blevne uforglemmelige for Deeltagerne.
Men Dagen efter en saadan kostbar Fest saae man
gjerne Rynker i hans Pande. Jeg, og kun jeg, havde det
i min Magt at glatte dem. Hvor jeg var stolt deraf!
Altid var jeg velkommen, naar jeg bankede paa Døren til
hans eget Værelse, der egentlig var Husets skjønneste, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
