Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar jeg havde Et eller Andet at bede ham om, morede han
sig over mine ønskers Beskedenhed. Saa levende erindrer
jeg endnu det elskværdige Smiil, hvormed han altid
modtog mig, og som gjorde hans ædle Træk saa skjønne!
Han glattede gjerne Haaret fra min Pande, kyssede mig
og kaldte mig sin ældste Datter. Hans egne Børn vare
ogsaa dengang endnu for smaa til at kunne være ham til
Selskab, og hans Hustru levede ligesaa meget udenfor
Hjemmet, som i det.
Hvilket tankeløst Barn var jeg ikke dengang! Det
faldt mig ikke ind at tænke nærmere over, hvad det
egentlig var, der satte ham Rynker i Panden, men han
hentydede heller ikke selv nogensinde dertil, og den
fripostige Tjeners Beskyldning var afviist og glemt som
aldeles taabelig. Det vilde nu heller ikke gavnet ham det
Ringeste, om jeg havde havt en klarere Forestilling om en
Mands oekonomiske Forlegenheder, der lever over sin Evne.
Min Uvidenhed og min uskyldige Sorgløshed var jo netop
mit Fortrin. Hans Sorger flyede, naar jeg traadte over
hans Tærskel; et lille Spørgsmaal af mig om et Maleri
eller en Konstgjenstand fordybede ham da i en heel
Reisebeskrivelse, thi han havde i sin Ungdom reist meget, og
det fornøiede ham øiensynlig at afpasse sin Fortælling
efter min Fatteevne. Jeg kunde ikke blive træt af at
høre paa ham, og hvor hans Tanker end havde været, da
jeg kom - naar jeg gik, saa dvælede de mellem Schweitz’s
Klipper, blandt Roms Euiner, eller ved Neapels paradisiske
Golf; og hvor meget end selve Fortællingens Gjenstand
fængslede ham, saa røbede dog mangen lille indstrøet
Yttring hans store Godhed for mig. Jeg tænkte ofte over
den sjeldne Lykke, at et forældreløst Barn, som jeg var,
blev omfattet med saa varm en Kjærlighed, og det var en
stadig Gjenstand for min travle Fantasi, hvorledes jeg
engang i Fremtiden vilde vise min Taknemmelighed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
