Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbykirken, af J. Fibiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men ruske Vinterstormens Aander
i Dørens Planke, Taarnets Glug,
og præd’ke om al Verdens Vaander
med meningsløse Skrig og Suk,
den Gamle bliver sært tilmode,
han ynkes over deres Færd,
al Helveds Hær ham faldt tilfode
og under Fod al Livets Hær.
Skal Sommervind og Vinterhvinen
da spilde ham hans gode Ro? -
Saalidt som Aanders tyste Trinen
henover Gulvets Flisebro.
Nu tier Aftenklokkens Tunge;
den Røst, som klang saa ung og let,
som om den altid vilde sjunge,
sov ind som Barnet der er træt.
Kun mine Fjed i Gangen hvisle
og Fluen i den røde Sol,
mens Kveldens kjøle Bølger risle
saa sagtelig fra Stol til Stol.
Den gamle Graver Nøglen lægger
dernede i det lyse Skjær
ved Vaabenhusets Dør og vækker
med sit Gudsfred en Echohær.
Saa er jeg ene – O ja, ene
med Aandevrimlens Drømmebro,
fra denne lave Hvælvings Stene
den løber op til Himlens Bo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
