Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbykirken, af J. Fibiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa er jeg ene – Verden snakker!
Naar tusind Øines Alvorsblik
udforske, om jeg ogsaa takker
min Herre for hans Kirkeskik;
naar tusind Hænder bønlig folde
sig mod mit hjælpeløse Bryst,
og atter Tusind Fingren holde
for Læberne og lytte tyst:
er jeg da ene? – See, de stimle
til alle Sæder Rad paa Rad,
de kloge Engleminer vrimle,
som dybt i Skoven Blad paa Blad.
Og opaf Gulvet, ud af Pillen,
fremaf de Dødes Mindeskrift
det hvirvler som et Væld i Kilden,
som Glimt af Aandevingers Vift.
Her var det værdt sin Røst at røre,
her er engang en Menighed,
her var det værdt at bøie øre
til Lovsang i al Evighed.
Her gad jeg prøve at fortælle
om Hjærtets Glød og Tankens Nød –
Dog nei, hvem har vel Nyt at melde
til Folk, der æde Dødens Bred?
Hvad veie alle mine Længsler
mod Talen ved Guds Arnested,
mod Hjærtesuk i Dybets Fængsler
og Svar fra Edens Kildebred?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
