- Project Runeberg -  Vitus J. Bering og de russiske Opdagelserejser fra 1725-43 /
168

(1885) [MARC] Author: Peter Lauridsen - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Afsnit. De enkelte Togter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Øselberg), der i 50 Aar havde pløjet Søen, og hvis
Raad, fulgt i rette Tid, kunde have frelst Expeditionen. Saa
kom ikke færre end 6 Dødsfald hurtig efter hinanden, og i
Førstningen af December døde endelig Kommandøren og
Underskipperen. Det sidste Dødsfald indtraf den 6te Januar
1742, og i det hele bortrev Døden 31 Mand af 77 under
dette skrækkelige Togt.

Da Bering opbød sine sidste Kræfter for at hindre «Sct.
Peters» Stranding, kæmpede han for Livet. Allerede i Okotsk
havde han paadraget sig en ondartet Koldfeber, der svækkede
hans fysiske Modstandsevne, og paa Amerikarejsen slog
Skørbug sig til. Hans 60 Aar, hans svære Legemsbygning, de
udstandne aandelige Gjenvordigheder, hans nedbrudte Mod
og hans Tilbøjelighed for Ro forværrede denne Sygdom, men
han vilde dog — siger Steller — uden Tvivl være kommen
over den, hvis han havde naaet hjem til Avatscha og kunde
have nydt frisk Næring og den Hygge, der følger med et
opvarmet Værelse; men i Sandhullet paa Beringsøens Strand
var hans Tilstand haabløs. Havdyrenes Spæk, det eneste
forhaandenværende Lægemiddel, indgød ham en uovervindelig
Afsky, de frygtelige Lidelser, han saa’ omkring sig,
Græmmelse over Togtets Udfald og Bekymring for Mandskabets
Fremtid forværrede Sygdommen; af Sult, Kulde, Uhygge og
Sorg pintes han langsomt til Døde, ja, «han blev saa at sige
levende begravet; thi, da Sandet stadig rullede ned over ham
fra Hulens Sider og dækkede hans Fødder, vijde han tilsidst
ikke have det fjærnet, eftersom det dog forskaffede ham lidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vjbering/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free