Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Afsnit. De enkelte Togter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af den Varme, han ellers savnede. Og saaledes hobedes
Sandet op paa ham til midt paa Underlivet, saa at hans
Rejsefæller efter hans Død maatte grave ham ud for at kunne
stede ham ordentlig til Jorde.» Han døde den 8/20 December
1741, to Timer før Dag, af en Betændelse eller «Brand» i
Underlivet.
«Ligesaa bedrøvelig hans Død maa forekomme hans Venner»
siger Steller — «ligesaa beundringsværdig var den Frejdighed
og de alvorlige Forberedelser, hvormed han gik Døden i
Møde«. Han takkede Gud, fordi han lige fra Ungdommen af
havde staaet ham bi og ladet hans Gjerning lykkes, paa alle
Maader søgte han at opmuntre sine Ulykkesfæller til Haab
og Virksomhed, til Tro paa Forsynet og Fremtiden, og, uagtet
han selv var overbevist om at være henslængt paa et ukjendt
Lands Kyster, vilde han dog ikke gjærne nedslaa de andres
Mod ved at udtale sig bestemt derom. Den 9de December
jordedes hans Lig i Nærheden af Bopladsen mellem
Underskipperens og Forvalterens Grave, og ved Afrejsen plantedes
paa hans Gravhøj et simpelt Trækors, der samtidig skulde
tjene til Tegn paa, at Øen var tagen i Besiddelse af den
russiske Krone. Dette Trækors ombyttedes 1822 med en
Mindesten, og senere, saavidt vides i Sekstierne, rejste 24
Mænd ham en Mindestøtte i Guvernørens Have (den gamle
Kirkegaard) i Petropovlovsk, hvor der ligeledes findes et
Monument til Minde om den ulykkelige La Pérouse, og hvor Cooks
Efterfølger, Kapt. Gore, fandt sit sidste Hvilested 158.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>