Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drikkeskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Drikkeskikker
trent en halv omdreining frem og tilbake; denne fremstillingsmaate har
bevirket at bollene ofte ikke er helt cirkelrunde.
Den ældste bevarte
bolle-type skriver sig fra
omkring 1600; form og
størrelse er temmelig
ens; det er en noget flat
skaal, i hvilken det er
avdreiet flere avsatser.
N. Hertzberg gjengir en
tradisjon fra Hardanger,
efter hvilken yet bestemt
antal, f. eks. otte, skifter
øllet til første rand, seks
til anden rand, fire til
tredje, og en tømmer
resten; den kaldes kj/æd-
lare-skjærv.* Disse av-
satser har saaledes svart
- til de knapper som fin-
des i ølkandene. Disse boller er smukt avdreiet og linjene vakre. De er
malt med tynd, fernisagtig farve, saa at træets struktur kan sees igjennem
den. Bundfarven er almindelig gul, mens ornamentene gjerne er utført
i rødt og grønt. Disse bestaar som oftest av bladranker, som endnu har
noget av gotikken over sig. Indskriftene er utført i fraktur med flot og
øvet haand.
Ved hele sin rutinemæssige utførelse gjør de et litet bondemæssig
indtryk; at de oprindelig ikke har hørt hjemme paa landsbygden, synes med
sikkerhet at fremgaa av de indskrifter som findes paa dem. Man læse f. eks.
følgende:
177. ØLBOLEB. M17. aarh. K.K.
Hvo som got øll drike viill,
han maa alt spørge sin taske til.
Har han dog ikke penninge paa, min sand
da maa han dricke thyne øll eller vand.
Drick fordj tiill maade
viil jeg Dig raade
det kan diig megit ij taske baade.
Denne tale om at yspørge sin taske til" kan passe paa borgeren, som
var vant at gaa I badstue og vertshus og kjøpe sig øl, men ikke paa
bonden som selv brygget sit øl. Endnu i det 16. aarh. var drikkekar av
træ anvendt i stor utstrækning i byene; det omtales ogsaa hyppig at saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
